Hun er ung, smuk og en af øjeblikkets største teenagestjerner pga. rollen som Bella i de romantiske vampyrdramaer kendt som ’Twilight-sagaen’.

Og så er Kristen Stewart, med egne ord »vanvittig dårlig til at være kendt«.

Akavet, grænsende til det sære, så snart hun bliver sat over for mere end fire mennesker i en offentlig situation – for slet ikke at tale om flere hundrede skrigende teenagepiger.

Men intens, ægte og med en usædvanlig rå sårbarhed, så snart filmkameraet bliver rettet mod hende. En kombination, der har fået flere medier til at kalde hende ‘den ufrivillige stjerne’.

»Jeg er virkelig stolt over Twilight-filmene og føler mig meget heldig at være en del af dem. Det er sådan noget, der sker en eneste gang i løbet af en karriere«, siger hun. Pligtskyldigt.

LÆS OGSÅThe Twilight Saga: New Moon

Der sidder trods alt en pr-dame fra filmselskabet og lytter med på hvert et ord.

»Men ...«, tilføjer hun. »Det er meget surreelt. Det er som ... jeg kan ikke rigtig tage æren for det, de skriger over. Jeg ved ikke, om man nogensinde vil blive i stand til at vænne sig til det. Det er altid sådan lidt ... og så er det ovre«, siger hun.

Og kan godt selv høre, at det ikke ligefrem er verdens mest formfuldendte betragtninger, der kommer over hendes læber. Når det gælder hendes karakterer, er Kristen Stewart fuld af ord.

Men når talen falder på hende selv og hendes oplevelser med blandt andet berømmelsen, er det, som om ordene slipper op et efter et, til der kun er ‘øh’, ‘uhm’ og lange pauser tilbage.

»Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det er en helt uomtvistelig menneskelig energi, der kommer imod dig, og det kan være skønt. Men det er også meget voldsomt, og jeg er nok meget følsom over for det«.

Barn af filmindustrien
Men er rampelyset en smule for skarpt for 20-årige Kristen Stewart, så er selve arbejdet som skuespiller det, hun altid har drømt om og stadig elsker højest i verden.

Som barn af filmindustrien i Los Angeles (hendes mor er manuskriptkonsulent, hendes far produktionsleder, og hendes storebror er scripter), blev hun opdaget allerede som 8-årig og spillede som 12-årig den krævende rolle som Jodie Fosters sukkersyge datter i thrilleren ‘Panic Room’.

Som 14-årig havde hun sin første hovedrolle i ‘Catch That Kid’ – den amerikanske version af Hans Fabian Wullenwebers ‘Klatretøsen’. Og siden er rollerne tilflydt Kristen Stewart i en lind strøm.

Uden for normerne
Allerede inden Twilight-feberen for alvor begyndte at rase, fik hun flotte roser for sine roller i Sean Penns dramatiske ’Into the Wild’ og Gregg Mottolas coming of age-komedie ‘Adventureland’.

Og på det seneste har hun høstet stort bifald i rollen som rockstjernen Joan Jett i ‘The Runaways’, som også personlig har betydet meget for Stewart, der i Joan Jett fandt et tiltrængt forbillede.

En kvinde, der også selv havde prøvet at være uden for de normer, hun forventedes at efterleve. Præcis som Kristen Stewart, der gang på gang får at vide, at hun er for akavet, for selvstændig, for meget en tomboy og for ligeglad med hele den offentlige side af sin status som superstjerne.

»Jeg fik chancen for at komme helt tæt på hende (Joan Jett, red.) under optagelserne. Hun er sådan en, der er let at se op til, men som man aldrig rigtig lærer at kende – de fleste kender hende kun ud fra det, hun har lavet, og den effekt, hun har haft på folk. Og hun har virkelig lavet nogle fantastiske ting. Men nu ved jeg også, at hun er hundrede procent den person, hun giver sig ud for at være. Det er så modigt og inspirerende«.

Vil være personlig
»Jeg føler et utrolig stort ansvar for mine karakterer, og eftersom jeg kun har mine egne erfaringer at trække på, kan man sige, at jeg altid spiller mig selv i forskellige situationer. Altså ... på en måde«, siger hun og tøver.

Ordene lyder ikke rigtige, og hun vil så gerne finde de rigtige ord. For det her er vigtigt for hende.

»Jeg er nødt til at gøre det personligt. At gøre dem til mig. På den måde kan jeg leve og ånde dem. Det er bare en følelse«.

Kæmpede for rolle i Kerouac-film
Den næste rolle, hun føler noget for – ud over rollen som Bella, som hun snart skal gentage i de to sidste film i serien, baseret på den fjerde og sidste roman ‘Breaking Dawn’ – er rollen som Marylou i Walter Salles filmatisering af Jack Kerouacs ‘On the Road’. En rolle, hun vandt på rendyrket engagement.

»Jeg talte med Walter Salles lige efter ‘Twilight’, og vi havde den her fantastiske samtale om bogen. Jeg fortalte ham, at jeg havde skrevet en stil om den i 7. klasse, og sagde ... »den er altså ikke særlig klog, men du kan se, at jeg virkelig elsker den bog««, siger hun – og lyser for første gang i løbet af samtalen op i et stort, ægte smil ved tanken.

Elsker Mulligan
»Det værdsatte han af en eller anden grund rigtig meget. Han har gjort meget ud af sige tak for mit engagement, og fordi jeg har holdt fast i projektet. Jeg er sådan lidt ‘helt ærligt, jeg kan ikke forstå, at du ikke har droppet mig for længst og fundet en, der kan få filmen lavet for dig lidt hurtigere?’«, siger hun – og krøller sig helt sammen i stolen af bar forlegenhed, da hun hører, at Oscarnominerede Carey Mulligan er en af de piger, der har kæmpet for den samme rolle.

»Er det rigtigt? Uhh ... det er virkelig underligt. Jeg elsker hende. Hun er helt fantastisk. En virkelig, virkelig cool pige«.

LÆS OGSÅAnmelderne elsker den nye Audrey Hepburn

Man får tanken, at havde Carey siddet i stolen ved siden af hende, ville hun øjeblikkelig have overleveret drømmerollen til hende.

'Twilight: Eclipse' havde dansk premiere i går.