Kim Sagild, the remaking of ’Afrika’, hvad er meningen?

»Meningen er, at Røde Kors vil lave en kampagne til fordel for Afrika til efteråret. De har så fået den idé at lave en genindspilning af ’Afrika’ med nogle nye kunstnere, Og nogle af de gamle, i lyset af, hvor populær den sang altid har været. Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg ikke kan finde ud af at sige nej til den slags«.

Og så er det 25 år siden, altså?

»Ja, det glemte jeg lige«.

LÆS ARTIKELStøtteslageren 'Afrika' fylder 25 år

Men, Kim, hvis man venter længe nok, er alt jo 25 år siden. Hvorfor laver I ikke noget nyt?

»Det kunne man sådan set også have gjort. Men da det ikke er et projekt, jeg har lod og del i på indsamlingssiden, gad jeg sgu egentlig ikke diskutere det. Men jeg ville da godt hjælpe dem«.

Det er måske, fordi de har set, at ’Afrika’ faktisk er den eneste støttesang, der holder bare en lille smule – selv om der er skrevet utallige siden. Siger det ikke en hel del om, hvor små vi er?

»Nu citerer du faktisk en af sangene, ha-ha. Man kan da sige en masse skrammel om støttesange. På mange måder synes jeg også, at det er noget mærkeligt noget. Men når nogen kommer og spørger, så synes jeg bare ikke, man kan sige nej«.

Du lægger hele tiden ansvaret over på Røde Kors.

»Det var altså Røde Kors, der havde ideen. Og det er jo dem, der skal lave alt arbejdet i den kampagne, som sangen er en lille del af«.

Der bliver slået en del på stortromme fra Røde Kors om, at det er helt nye kunstnere, der har indsunget sangen. Men øh ... der er vel dårligt et menneske, der er under 40 år. Langt de fleste har været en del af musikscenen i mindst 10, de fleste 20 år.

» Det er ikke mig, der har udvalgt dem. Jeg har bare taget pænt imod dem, der kom, og har hjulpet dem igennem. Men der var tre-fire af dem, der var med til at lave den gamle. Og så er der nogle gamle nye og nogle unge nye«.

LÆS OGSÅStjerner genindspiller landeplage

Amerikanerne lavede jo en Afrika-sang for 25 år siden, et år før danskerne gjorde det. Og de lavede også en genindspilning af den i vinter. Men da gik pengene til Haiti. Så bare fordi sangen hedder ’Afrika’, får de ingen penge på Haiti?

»Det tror jeg faktisk. Det ville være besynderligt at synge ’Afrika’ og give pengene til Haiti. Man kunne jo have sunget ’Haiti’ og brugt den samme sang. Men jeg har faktisk ikke hørt den amerikanske. Jeg fik bare at vide under forløbet, at amerikanerne havde genindspillet ’We Are The World’. Og så er vi jo dér, hvor vi altid er: nemlig bagefter alle de andre«.

Jeg kan berolige dig med, at den genindspilning, de lavede i USA, er nogenlunde lige så pinlig som den, I har lavet.

»Okay ... Men har du egentlig hørt vores genindspilning?«.

Nå, nej. Men ved du, hvad jeg har tænkt på? Hvis jeg nu kunne komme til at undgå at høre den! Det ville jeg faktisk godt give et par hundrede til Røde Kors for.

»Det synes jeg er en total morsom og fed idé. Det kan du bruge som overskrift: At vi to er blevet enige om, at der også skal være plads til dem, der ikke gider at høre på det fucking lort. De skal også have lov til at give nogle penge til Afrika uden at blive belemret med sådan noget pop-noget dér. Det bakker jeg meget kraftigt op om«.

Ja, I kommer jo heller ikke til at sælge 150.000 eksemplarer, som dengang. Og der er sikkert flere der ikke vil høre den sang end omvendt.

»Det er en formodning, du har. Men Røde Kors mener, at det er klogt at gøre sådan, som vi har gjort. Noget andet er, at den jo ikke skal sælges på den måde. Den bliver sendt ud for at skaffe indsamlere til den kampagne i oktober«.

Afrika, det er jo synd for dem. Haiti, det er er forfærdeligt. Det er nogle indlysende gode sager. Men hvor er I velmenende popfolk, når tingene for alvor er sat på spidsen? Hvorfor lavede I ikke et lige så stort line-up, da Ungdomshuset blev revet ned, eller Danmark gik i krig i Irak og Afghanistan? Eller da flygtningene blev smidt ud af Brorsonskirken?

»Altså, hør her. I 1970’erne, da jeg var ung og spillede i bandet Bukki Yamaz, der lavede vi en støttekoncert hver fjortende dag i seks år. Men der skal også være nogen til at formulere en holdning. Nogle, der er gode til at lave et banner, hvor der står noget, vi kan blive enige om. Men jeg synes nu, der er rocksangere i dag, der skriver om problemstillinger i deres tilværelse, som knytter an til sociale størrelser. Du kan tage sådan en som Springsteen ...«.

Eller Leif Sylvester?

»Ja, den skønne person, som kom og sagde: Jeg vil sgu synge med igen. Så sagde jeg: »Det skal du have lov til«.

Jeg læste i den artikel, at han slet ikke skulle have været med til den første indspilning, men bare skulle køre Mek Pek hen til studiet. Så kom han med på pladen. Hvem skulle han køre hen til studiet denne gang?

»Han skulle ikke køre nogen. Men han havde sin datter med«.

Jeg vil bare sige én ting til sidst: Der er virkelig god lyd på stortrommen på den nye i forhold til den gamle sang.

»Nå, fedt, Den har jeg nu ikke haft så meget med at gøre. Men Sanne har hørt den nye sang, og hun siger, at den er meget bedre end den gamle. Hun har været med til begge to, og hun er jo Kong Dronning. Så det må afgøre det«.

Ja, Sanne har jo altid ret.