Det er godt at høre din stemme. Du har det okay trods alt?

»Ja, tak«.

For du må være en smule frustreret over at spille Nanna Birk Larsen?

»På ingen måde. Det har været fedt at være en del af ?Forbrydelsen?, og de scener, jeg var med i, har været rigtig sjove at spille. Heldigvis har jeg lavet en hel masse andre ting, så Nanna har kun fået den plads, hun skulle have«.

Men du må have det lidt ligesom Søren Hauch-Fausbøll, der blev berømt som Bamse uden selv at komme på skærmen.

»Ej, det er lidt groft, for jeg har været skuespiller i mange år og lavet mange film. Og det er da kun sjovt at være en del af noget, folk går så meget op i«.

Det må have været vildt, dengang DR ringede og sagde: »Vi laver en ny kæmpesatsning. Det er en tv-serie med mindst 1,5 millioner seere med Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl. Og du skal spille hovedrollen«.

»Sådan foregik det ikke. Den var jo ikke skrevet færdig, da vi fik rollerne. Der var kun skrevet tre afsnit, så jeg vidste ikke, hvor meget Nanna skulle være med. Jeg troede måske, hun skulle spille mere«.

Hvornår læste du det med småt og fandt ud af, at det var en hovedrolle med modifikationer?

»Det gjorde jeg hen ad vejen. Jeg har ikke tænkt så meget på, at jeg skulle have en hovedrolle uden at være så meget med. Det var først, da folk begyndte at snakke om det«.

Du vidste godt, at du skulle dø, ikke?

»Jo, det var det første, jeg fik at vide. Men der var også tale om, at der skulle være flashbacks«.

Hvor meget forberedte du dig på rollen?

»Til den scene, hvor Nanna flygter gennem skoven, forberedte jeg mig som til enhver anden rolle. Det kan godt være, at scenen kun var på skærmen i kort tid, men det er jo ikke noget, man bare lige indspiller. Jeg skulle bryde sammen og løbe rundt i en skov og være bange og skrige«.

Var du nervøs for at kludre i det, så Sofie Gråbøl skulle stå og trippe i kulissen og tænke: »Jeg slår hende sgu selv ihjel«.

»Nej. Jeg tror mere, at folk havde ondt af mig, fordi jeg skulle løbe rundt i oktoberkulden i en underkjole«.

Det må da være skide irriterende, at folk hele tiden spørger dig, hvem morderen er?

»Jeg glæder mig til, at morderen bliver afsløret. For det har været et samtaleemne i meget lang tid. Folk bliver ved med at spørge »hvem er han?««.

»Han«, siger du. Det udelukker i hvert fald Sarah Lund, Rie Skovgaard og moren.

»Måske«.

Får du ikke nogen gange lyst til at løbe ud i en skov og råbe »det var Theis!«?

»Jeg har faktisk ikke haft lyst til at sige, hvem det var, for det ville være så sindssygt åndssvagt«.

Lad os lave en associationsleg, hvor du skal svare lynhurtigt. Sig det første, du tænker på, når jeg siger Troels Hartmann.

»Lars Mikkels..«.

Theis!

»Min tv-far«.

Far.

»Klaus Ølgaard«.

»Mr. Pangowitch«

»Nu rabler det«.

Nej. Det er ham, der kører Hjem-is-bilen i Nanna Birk Larsens kvarter. Man har ikke set ham endnu, men han er morderen, spillet af Jess Ingerslev, ifølge en interessant teori på nettet.

»Jeg kigger ikke på nettet efter mulige svar, for jeg hører nok i byen. Hvilket kan være ret underholdende. For eksempel, at det skulle være svenskerens brors et eller andet, som man ikke har set endnu, men som har gjort det af jalousi, fordi Sofie har gjort et eller andet«.

Den er for langt ude.

»Ja, men det er også sjovt at se, at folk kan gå så meget op i det«.

Men på søndag er det slut. Så er du bare en død pige i en kiste. Ligesom Laura Palmer fra ’Twin Peaks’, som man kun husker som et mordoffer. Hun kunne jo ikke få en filmrolle bagefter ...

»Jeg er forhåbentlig dygtig nok til, at folk ikke kun vil kende mig som Nanna Birk Larsen. Jeg ville da være enormt ked af det, hvis min karriere sluttede nu«.

Det var det hele. Lige en sidste ting.

»Hvis du spørger mig, hvem morderen er ...«.

Theis!

»Det er et navn, der har fået en helt anden betydning for mig, end det havde før«.