Annonce
iByen 15. jun. 2007 KL. 00.01

Forslag 2: Københavns svar på Pompidou-centeret

Henning Larsen Architects: Forslaget ’Byens Hus’ fra Henning Larsen Architects er 80 meter højt, dvs. 10 meter højere end SAS-hotellet. Bygningen trækker byrummet direkte ind i huset fra Axeltorv og byder bl.a. på et nyt udvidet stadsbibliotek, butikker, konferencelokaler og hotel. Højhuset er udformet som en spejlet figur med et snit ind i, hvor man fra to åbne plateauer, ’Lave Torv’ og ’Høje Plads’, kan kigge ud over middelalderbyens skyline og resten af byen. Bygningen bliver præsenteret som Københavns svar på Pompidou-centeret og skal være et hus med oplevelser for publikum døgnet rundt.

Metropolzonen

  • De tre arkitektfirmaers forslag og modeller af højhusprojekterne bliver vist ved udstillingen om fremtiden for Metropol-området på rådhuset fra 15.-28. juni.
  • Her kan man også se fem kreative teams overordnede visioner for Metropolzonen, et område, der strækker sig fra Sankt Jørgens Sø forbi Tivoli og Københavns Hovedbanegård til Kalvebod Brygge og Nyhavn. Blandt ideerne på tegnebrættet er en grøn og fodgængervenlig H.C. Andersens Boulevard, et spansk inspireret Vesterbrogade og flydende skøjtebaner i havnen.
  • Scala-ejendommen blev opført i 1882 og hed dengang National. I 1953 indtog stormagasinet Anva lokaliteterne. Da Anva drejede nøglen om i 1987, blev bygningen solgt til selskabet Scala med bl.a. Jørgen Strecker og Bent Fabricius-Bjerre i spidsen. I 2001 solgte Bent Fabricius-Bjerre sin andel. Herefter stod bygningen mere eller mindre tom, men dette forår er Scalas sammenrend af fastfoodrestauranter, slikbutikker og Scala Biograferne, som nu viser Bollywoodfilm, åbnet igen. Indtil videre med lejemål, der løber i to år.

»Vores højhus er ikke en høj pind, der står op, men tværtimod en lille kompakt figur med mange kvadratmeter«, siger Louis Becker, partner og direktør i Henning Larsen Architects.

»Vores tilgang har været at prøve at udfordre hele diskussionen om højhuse herhjemme. Debatten, både for og imod, har meget gået på, at vi ved at få højhuse bliver til en metropol. Det, vi har fokuseret på, er at inddrage de kvaliteter, der findes i København, i projektet. Kvaliteter, der handler om, at det offentlige rum i byen er et meget demokratisk rum, hvor alle kan bevæge sig overalt.

Hele byen er med andre ord et tilgængeligt mødested. Den idé er arbejdet ind i bygningen, hvor man kan sige, Strøget folder sig op gennem huset med en række åbne pladser. Vores hus demokratiserer i stedet for at privatisere og giver københavnerne og turisterne adgang hele vejen op. Målet er, at bygningen kan revitalisere Scala-området, der i dag er et underligt forblæst og tomt hul midt i byen«, siger Louis Becker.

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu