Annonce
iByen 8. feb. 2012 KL. 16.20

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange.

iByen Teaterkoncert Hey Jude

Medvirkende Pernille Rosendahl, Jimmy Jørgensen, Mark Linn, Cecilie Stenspil, Troels Lyby, Laus Høybye
Spilletid Tirs-fre kl. 19.30 (spiller ikke tirsdag 1. januar), lørdage kl. 15.00 og 20.00, søndage kl. 15.00. Eneste mandag er 31. december kl. 15.00.
Mere info Billetsalget starter 8. februar på www.billetlugen.dk/heyjude
Entré Fredag/lørdag aften kr. 395-575, øvrige tidspunkter kr. 365-545
Instruktør Nikolaj Cederholm

»Det er noget af et ansvar at få lagt på sine skuldre«

Sådan siger sangerinden Pernille Rosendahl om sit nye job som stjerne i den største teaterkoncert nogensinde: Beatles-forestillingen 'Hey Jude', der bliver efterfølgeren til kæmpesuccessen 'Come Together'.

»Det bliver en kæmpe udfordring. De (The Beatles, red.) er jo umulige at opnå. Det er jo ABC'en inden for sangskrivning, så jeg vil allerhelst fucke det hele op og slet ikke gøre det som dem, siger Rosendahl til Ibyen.dk.

Efter flere år med X Factor, hvor Pernille Rosendahl har hjulpet håbefulde unge med deres drøm om en sangkarriere, trænger sangerinden nu til at udfordre sin egen sangstemme, og derfor har hun sagt ja til at være med.

Prøver skuespillet for første gang
I forestillingen bevæger Rosendahl sig også ind på et område, hun aldrig før har prøvet, nemlig at spille skuespil, og det gør den populære X Factor-dommer endnu mere nervøs.

Læs ogsåPernille Rosendahl synger Beatles i kæmpe Nordisk Film-satsning

Hun kan dog søge råd og vejledning hos den mere erfarne skuespillerinde Cecilie Stenspil, som også er med i det stort anlagte show.

»Det er virkelig med ærefrygt, at jeg går ind i det her. Jeg er vant til at synge Beatles hjemme i stuen«, fortæller hun.

Hverken Cecilie Stenspil eller Pernille Rosendahl ved, hvilken rolle de skal spille i forestilingen. De ved heller ikke, hvilke numre de hver især skal synge.

Holdånd.  Her ses en del af holdet bag 'Hey Jude'. Musikbrødrene Jens og Peter Hellemann ved siden af Cecilie Stenspil, Laus Høybye, instruktør Nikolaj Cederholm, Pernille Rosendahl og Troels Lyby med megafon.- Foto: JOACHIM ADRIAN

På setlisten er blandt andet 'Hey Jude', 'Lucy in the Sky with Diamonds', 'With a Little Help from My Friends' og 'While My Guitar Gently Weeps'.

Læs ogsåFilm- og tv-gigant vil ryste teaterverdenen

»Jeg håber ikke, at jeg skal synge 'Ob-la-di Ob-la-da', for den kan jeg virkelig ikke lide«, siger Pernille Rosendahl.

Til gengæld er hun vild med sangen 'Across the Universe' og er generelt stor Lennon-fan på grund af hans mere rebelske tilgang til musikken.

Magisk fortælling
De to nye teaterstjerner er enige om, at det er en »magisk rejse«, de nu skal ud på, og de glæder sig til at arbejde sammen.

»Jeg tror, min stemme fungerer rigtig godt sammen med Pernilles«, siger Stenspil.

»Det her bliver en masse champagne og fantasi«, slutter hun.

'Hey Jude' instrueres af Nikolaj Cederholm, der i teaterverden bliver omtalt som 'Mr. teaterkoncert', fordi han også er manden bag blandt andet 'Come Together', 'Bob Dylan' og senest 'Mozart'.

På spørgsmålet om, hvorfor folk atter skal høre The Beatles fortolket i en teaterkoncert, svarer Cederholm

»Setlisten siger det hele. Den er så lang og fyldt med perler, at spørgsmålet hellere skulle være: 'Hvornår kommer tre'eren'«.

Han har et håb om, at publikum med forestillingen genopdager sange, de troede, de kendte.

De mandlige medvirkende i forestillingen er blandt andre Jimmy Jørgensen, Troels Lyby, Laus Høybye og Mark Linn.

Forestillingen får premiere 28. december og kan ses frem til 15. januar 2013. Billetter kan købes fra i dag via billetlugen.dk.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN

Annonce
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Det sker i byen

Bedst lige nu

Bedst lige nu

Seneste cafékontrol

  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes
  • Politiken synes

Bedst lige nu